De kaldte sig for danskerne i stammen var der få

Om natten drømte de på et meget gammelt sprog

At være vågen var en sær slags virkelighed

- men de vidste heller ikke det som vi nu ved

.

De levede af kød og talte højt sandsynligvis

De troede ikke på skæbnen, aned' alting har sin pris

Deres sange handlede om kærlighed

- men de vidste heller ikke det som vi nu ved

.

I små enklaver boede de mest hver for sig

Ofte gik de fra hinanden, som de sagde: hver for sig

Men allermest så frygtede de ensomhed
- men de vidste heller ikke det som vi nu ved

.

I gamle kirker gav de hinanden navn

Historien om Jesus kender vi fra vandresagn

Og på kirkegårde blev de døde gravet ned

- men de vidste heller ikke det som vi nu ved

.

Videnskab hed deres simple tro, mytebesat

Præster toned' frem på skærme henad nat

Ja danskerne sad og bad om udødelighed

- men de vidste heller ikke det som vi nu ved

.

Naturen var for danskeren en ting han kunne bruge
Havet som vi stammer fra ku' de godt li' at bruge

Vind og bølger var for dem en slags evighed

- men de vidste heller ikke det som vi nu ved

.

Danskerne dyrked' guld og ungdom, skønhed og succes

Alderdom og barndom var der vist ingenting ved

Og de dulmed' vanvid, sorg, angst og ensomhed

- men de vidste heller ikke det som vi nu ved