En aften lød det lange skrig

Af is der brister når noget falder i

.

Jeg gik igennem ved en bundløs afvandingskanal

Der var is over åen der var sne over dal

Der var is over åen der var sne over dal, da hullet åd min krop

Der var is over åen der var sne over dal, kun hovedet stak op

.

I gav mig grime på og tøjrede mig til et træ

Mens I råbte "Åh dumme, dumme kræ"

I gav mig grime på og tøjrede til et træ, blev jeg mere og mere sløv

I råbte "Dumme kræ", men jeg var menneskedøv

.
Gamle hest - gamle hest

.

I forsøgte at kvæle mig rigtig længe

I troede angsten fik mig til at springe

I forsøgte at kvæle mig rigtig længe, lagde en løkke om halsen og hev

I troede angsten fik mig til at springe op af hullet, men jeg blev

.

Jeg rejste bare dybere ned

Til grænsen mellem tid og evighed

Jeg rejste bare dybere ned mellem mudder og grene og blade

Til grænsen mellem tid og evighed, hvor alle er lige glade

.

Gamle hest - gamle hest
.

Ka' I huske længst forsvundne dage hvor I sagde det ku’ afværge ondt

At sætte mit kranie på en stage og jeg trak jeres solvogn rundt

I slagtede mig, gennem ild og vand jeres høvdinge jeg bar

På rejsen til det skyggeland ingen returnerer fra

.

Gamle hest - gamle hest

.

I gav mig vinger, I gav mig horn, I sagde jeg ku' varsle død

Men jeg ku' bedst li’ at trække når I høstede korn til det daglige brød

.

Og I spændte kanoner bag min krop i jeres uendelige krig

Stålet rev mine koder op til menneskeskrig
.

Gamle hest - gamle hest

.

Jeg har slæbt for mennesker og slæbt især for alt hvad I kaldte Gud

Gå nu hjem og lad nu vær' med at se så fortvivlede ud

.

Gamle hest - gamle hest