[Omkvæd]
De går, som om deres hud er helt hård
Som om de ikk' ka' få ridser og sår
Ikk' stå hvor dem mand skal frem
Så jeg' på scenen og fortælle dem igen
De går, som om deres hud er helt hård
Som om de ikk' ka' få ridser og sår
Ikk' stå hvor dem mand skal frem
Så jeg' på scenen og fortælle dem

[Vers 1]
Eyo, du' helt snittet op mand
Hvem gi'r en fuck om, hvorvidt du selv kan stop', mand
For meget sprut, for meget coke op i den snot, mand
For lidt hjerne og alt for meget krop, mand
Jeg siger, "hold op, mand", du siger, "kom an, mand"
Skinken den er helt spændt ud af noget vand, mand
Smerteapparatet er sat halvt ud af stand, mand
Du står og bygger slottet op midt i noget sand, mand
Så jeg holder afstand, yo, klag til din bagmand
Trisma og tics folder fjæset deformt
Kæberne de spænder, tærer tænder enormt
Øjeæblerne de truer med at trille ud
Stereoidenarkomaner forurener deres hud
Din hund, mand, jeg sir til dig helt fladt:
Machomand, pøllefjæs, fortjener bli' forladt
Nok narko forpester min by hver eneste nat
Indeni den bride gemmer sig et lille skvat, og han vil ud
Ud igennem tatoveret aknebefængt hud
Ud og stå ved det, når han trænger til at tude
Ud og få en masse krammere
Ud og ligge og flæbe over, man stammer
M-m-m-m-m-mandsling, altid skal du true med at slås
Men du får ingen at bokse med her hos os
[Omkvæd]
De går, som om deres hud er helt hård
Som om de ikk' ka' få ridser og sår
Ikk' stå hvor dem mand skal frem
Så jeg' på scenen og fortælle dem igen
De går, som om deres hud er helt hård
Som om de ikk' ka' få ridser og sår
Ikk' stå hvor dem mand skal frem
Så jeg' på scenen og fortælle dem

[Vers 2]
Jeg si'r, "det er så let at sparke til dem, der ligger ned"
Det er let at stå og prædike selvretfærdig virkelighed
Men det' ikk' alle, der har medvind hjemmefra
Og det er klart, hvis man er sart, at man polstrer sig
Men det er let at pege på folk, der sejer sig
Og kompenserer for, de ikk' har haft det let som mig
Og der findes dem, der ikke fik lov at vent'
Og være drenge, men sku' skynd' sig og bli' rigtige mænd
Og den går ud til dem, der har det rigtig mandet
Kort lunte, kæmpe ego, mand, du er forbandet
Men jeg føler med dig, hvis det gør det letter'
For dig, kan jeg si', jeg fatter godt, du ta'r de hætter
For jeg ved godt, det ikk' er nemt
Nogen må ha' gjort noget, de ikk' ku' være bekendt
Så hver dag skal du ha' hævn
Hvis nogen skubber eller kommer til at nævne et levn
Om at man tit ikke har det spor rart
Hvis man går rundt og altid er parat
Hvis nogen spiller smart, så hver dag lægger du låg
På de ting, der er så lette at sæt' i kog
[Omkvæd]
De går, som om deres hud er helt hård
Som om de ikk' ka' få ridser og sår
Ikk' stå hvor dem mand skal frem
Så jeg' på scenen og fortælle dem igen
De går, som om deres hud er helt hård
Som om de ikk' ka' få ridser og sår
Ikk' stå hvor dem mand skal frem
Så jeg' på scenen og fortælle dem (tæl dem, tæl dem, tæl dem)