[Vers 1: Benjamin Hav]
Du sagde: "Fuck, du' et svin"
Det' sjovt, men ikk' sjovt nok til at grin'
Hånden på min skulder, sagde: "Tiden den går stærkt"
Fedt at du gider, men gider du la' vær'
Ka' det pas', du griner af det, når det' alt, jeg kender?
Du tog din' hænder ud til siden og sagde: "Ja, det hænder"
I en verden af lidt kindkys og falske venner
Det' ensomt, når folk, der' med mig, råber: "Hva' 'der med dig?"
Det' rart og se dig, og det' rart at sige det
Hvis du virkelig er på toppen, må du snart bevis' det
Som om du gider ikk' tænke, jeg tænker: "Gid du gjorde"
Hovedet ud af røven, før du si'r, du ikk' har tid til lort
Havde ikk' forventet, jeg sku' vente forgæves
Du' så lige midt i min verden, jeg havde glemt, du var skæv
Det' smukt, og det' stort, til du kalder det større
Hvor voksen skal du være, før du fatter, vi er børn?

[Omkvæd: Benjamin Hav & Jacob Bellens]
Der' noget i dig, der kender mig
Der ser på mig og læser uden fortegn
Der' noget i dig, der tænder mig
Og knækker mig som lyset i et solspejl

[Vers 2: Benjamin Hav]
Du sagde, jeg' den klogeste, du kender
Det si'r nok mest om dine venner
Hva' havde du regnet med? Jeg troede, du regnede godt
120 på en Jog, mens jeg rækker fuck
Kiggede på mig ligesom "fuck, det' hårdt"
Det' sødt, men ikk' sødt nok til et "nårh"
Troede, vi sku' til Nirvana, du sagde: "Nevermind"
Eventyret er ikk' sjovt, hvis man kender vejen
Jeg' stadig åben, selv når natten lukker
Du kiggede på mig, sagde: "Jeg håber på, du passer på mig"
Det ikk' fordi, jeg står og stener, det' fordi, jeg venter
180 englegrader, og du' lige i center
Det' bare så'n, jeg' oplært
Spurgt', om jeg godt ka' li' glæde, det ka' da godt være
Min far sagde: "Livet er et flot digt"
Før var det ikk' os, nu 'det os, ikk'?
[Omkvæd: Benjamin Hav & Jakob Bellens]
Der' noget i dig, der kender mig
Der ser på mig og læser uden fortegn
Der' noget i dig, der tænder mig
Og knækker mig som lyset i et solspejl